NOVA quizzer->Astroquiz februar 2007

(1) For ca. 49.000 år siden slog en meteorit ned i Arizonas ørken og efterlod et hul i ørkenjorden på ca. 1200 meter i diameter og 175 m dybt. "Hullet" kaldes i dag for "Barringer-krateret" og er en stor turistattraktion, og ikke så langt fra Las Vegas! For ca. 360 mio. år siden blev slog en meteorit ned i det nuværende Europa og dannede et rigtigt stort hul i jorden. Dette hul er i dag kendt som en af Europas største søer. Hvad hedder søen? :

Balatonsøen

Bodensøen

Gardasøen

Vänern

(2) Lørdag d. 10. februar 2007 er planeten Saturn i opposition til Solen. Saturn er synlig hele natten og vil være én af himlens klareste "stjerner", dog ikke så prangende som planeten Venus på aftenhimlen og planeten Jupiter på morgenhimlen. NOVA- Nordsjællands Astronomiforening stiller i uge 7, skolernes vinterferie, skarpt på Saturn på Montebelloobservatoriet, KAF - Københavns Astronomiske Forening viser Saturn på Rundetårn og Kroppedal og mon ikke Dr. N.P. Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvildeleje gør det samme? Saturn oplevet gennem et godt teleskop er en uforglemmelig oplevelse. I årene 1609-16 udførte Galileo Galilei kikkertobservationer af Månen, Jupiterog Saturn og fik hele den katolske verdensopfattelse til at vakle. Galilei blev beskyldt for at drive hekseri. Især Saturm var en overordentlig tvivlsom himmelsk åbenbaring. Galileo observerede at Saturn viste skiftende udseende, som årene gik. Planeten sås nogle gange som en tredobbelt klode gennem teleskopet, andre gange som en enkel rund kugle i godt 30 ganges forstørrelse. De varierende "Saturnoplevelser" satte Galilei i forlegenhed, når repræsentanter fra romerkirken satte øjet til kikkerten. "Jeg er ganske forvirret over denne mærkværdige tildragelse, min forstand er for svag til at forstå den", undskyldte Galilei. Gåden om den til tider"tredobbelte planet" holdt sig til 1655. Dette år rettede hollænderen Huygens sin kikkert mod himlen. Hans kikkert, som var langt kraftigere end Galileis, gav Saturn "en ny natur"."Den omgives af en ring, som er tynd, plan, fritsvævende og skråtstillet mod jordbanens plan". En snes år senere afslørede Pariserastronomen, Cassini, at ringen ikke var en hel, ubrudt skive, men var adskilt ved en mørk skillelinie, en skillelinie, som tydeligt kan ses gennem Region Hovedstadens offentligt tilgængelige observatorier.
Men hvad hedder den sonde som netop nu er i kredsløb omkring Saturn?

Galilei

Cassini

Huygens

Gassendi

(3) Afstanden til Saturn er i februar 2007 ca.?

1.228 km

1.228 mio. km

1.228 lysår.

1.228 mia. km

(4) Hvilket af følgende amerikanske tidsskrifter havde Saturn på sin forside i december 2006 ?

Sky and Telescope

Astronomy

Scientific American

National Geographic

(5) Hvilken af følgende rumsonder har ikke besøgt Saturn ?

Pioneer 10

Pioneer 11

Voyager 1

Voyager 2

(6) Hvilken strækning/område "henter" NOVA - Nordsjællands Astronomiforening sine medlemmer fra?

Strækningen Helsingør - København

Strækningen Helsingør - Gilleleje

Strækningen Helsingør - Hillerød

Et område jævnt fordelt over Region Hovedstaden

(7) Natten mellem d. 17. og 18. november 1999 fik eleverne på Efterskolen Smededal sydvest for Holbæk næsten stjernestøv i øjnene. Eleverne talte på én time ca. 1.379 stjerneskud, som stammede fra stjernmeskudssværmen "Leoniderne". "Leonidesværmen" giver tilsyneladende rigtig mange stjerneskud hvert 33. år. I 1833 og i 1866 troede iagttagere at Jordens undergang var nær, da "Leoniderne" nærmest eksploderede i en sand stjerneskudsregn på himlen. Observationer og tegninger af "stjerneregnen" fra 1833 og 1866 kendes fra?

Indien

Japan

Danmark

USA

(8) Forskere fra Europa, USA og fra Geologisk Museum/Institut i København var i 1999 på ekspedition med det formål at indsamle meteoritter. Hvor på kloden tog forskerholdet hen?

Store Victoriaørken?

Mojave-ørkenen?

Great Salt Lake Desert

Antarktis?

(9) Planeten Mars som er i opposition til Solen mandag d. 24. december 2007 er for øjeblikket omgivet af rumsonderne "Mars Global Surveyor", "Mars Odyssey", "Mars Express" og "Mars Reconnaissance Orbiter" med det uforlignelige kamera,"Hirise"". Marsroverne "Spirit" og "Opportunity" er der stadig liv i på Mars´s overflade. I august 2007 sendes rumsonden, "Mars Phoenix Lander" mod den røde planet og med ankomst i foråret 2008. Danske Morten Bo Madsen og hans team har fremstillet videnskabeligt udstyr til flere marsrovere? Hvilket udstyr?

kameraer?

magneter?

solpaneler?

robotarme?

(10) I 2008 får Hubble Space Telescope nyt videnskabeligt udstyr. Hvis alt går som planlagt forventer man at det 2,4 diameter store teleskop vil være i drift til 2013. Rumfærgen "Discovery" fragter bl.a. astronauten Scott Altman til rumteleskopet. Scott Altman var også på "Hubblemission i marts 2002. Hvornår var det nu at Hubble blev sendt op ?

24. april 1998?

24. april 1994?

24. april 1990?

24. april 1986?

(11) Hubble Space Telescope har en størrelse som en stor amerikansk skolebus. Hubble har følgende dimensioner/vægt? ?

længde 10, 2 m, diameter 2,2 m, vægt 8,1 tons.?

længde 15,2 m, diameter4,0 m, vægt 13,1 tons?

længde 13,2 m, diameter 4,2 m, vægt 11,1 tons?

længde 11,2 m, diameter 3,3 m, vægt 7,1 tons?

(12) I 2013 opsendes James Webb teleskopet. Det nye rumteleskop kan betragtes som Hubble Teleskopets efterfølger. Hovedspejlet måler 6,5 m. Teleskopet er er opkaldt efter NASA´s administrator, James Webb, som gennem et årti gjorde en stor indsats for realisereingen af et af menneskehedens største ekspeditioner. Hvilken?

Marinersonderne til Mars?

Apollomissionerne til Månen?

Voyager 1 og 2 missionerne til de store gasplaneter?

Explorer 1, den første amerikanske satellit,?

(13) Hvilke relativt nære himmellegmer står tæt sammen set fra Jorden mandag d. 19. februar fra kl. 18.00 på den vestsydvestlige horisont?

Månen og Jupiter

Månen og Mars

Månen og Venus

Månen og Merkur

(14) Lidt om Polarstjernen
Stella Polaris (Alfa Ursae Minoris) er den mest iøjnefaldende af de stjerner, der er tæt på himlens nordpol. Med tiden mister den sin status som "Nordstjerne" p.g.a. præcessionen. Polarstjernen, Nordstjernen har en lysstyrke på omkring +2. Den er uregelmæssigt variabel; lysstyrken har dog ikke ændret sig i de senere år. Afstanden er 680 lysår. Spektralklassen er F8. En lodret linie fra Polarstjernen, Nordstjernen og ned mod horisonten rammer nordpunktet. Dens højde over horisonten i Helsingør er identisk med Helsingørs breddegrad. Dette gælder generelt på den nordlige halvkugle: Polarstjernens, Nordstjernens højde ove horisonten er lig med observationsstedets breddegrad. Husk det, hvis man strander på en øde ø. Fuldmånens diameter på himlen er ca. 32 bueminutter. Hvor tæt befinder Polarstjernen, Nordstjernen sig fra himlens nordpol?

4 bueminutter

14 bueminutter

24 bueminutter

44 bueminutter

(15) En stjernes masse er helt afgørende for dens livslængde. Forklaring: Ved stadig større masse stiger tryk og temperatur i stjernen. Derved øges det område i stjernen hvor fusionsprocesserne foregår. Stjernens brændstof forbruges derved hurtigere og det tidspunkt hvor der skal til at fusioneres helium kommer meget hurtigere for tunge stjerner end for lette stjerner. Solen (med solmassen 1) har en livslængde på ca. 10 mia. år. Hvilken livslængde hjar en stjerne med en masse på 3 solmasser?

240 mio. år

540 mio. år

1 mia. år

5 mia. år

(16) Neutral hydrogen kan ikke ses i et optisk teleskop (den er gennemsigtig i området for synlig lys), men kan alligevel spores på følgende måde: Neutral hydrogen kan optræde i to energitilstande: I den ene tilstand(A) spinner elektronen samme vej som protonen; i den anden tilstand(B) spinner elektronen modsat protonen. A har lidt større energi en B. Ved kollision med andre atomer kan elektronens spinretning ændres, hvorved den overskydende energi frigøres som en lille energipakke (en foton) med en bølgelængde på 21 cm, som svarer til en radiofrekvens på 1420,4 MHz. Denne frekvens kan registreres af radioteleskoper. På den måde har man kortlagt forekomsten af neutral hydrogen i hele vores galakse: Mælkevejen. Hvad kaldes neutral hydrogen fagteknisk?

HII

H-alfa

H-beta

(17) Den stjerne der har den største egenbevægelse på himlen (bortset fra Solen) er en svag rød dværg, der befinder sig 5,9 lysår fra Solen. Stjernen kaldes "Barnard´s stjerne (opkaldt efter dens opdager) Stjernens egenbevægelse er ca. 10 buesekunder pr. år, hvilket svarer nogenlunde til fuldmånens diameter (32 bueminutter) i løbet af 190 år. Det er virkelig en hurtigløber. "Barnard´s stjerne" er den næstnærmeste af alle stjerner (efter "Alfa Centaur systemet" og vores egen sol selvfølgelig).Dens tilsyneladende lysstyrke er 9,5. Den kan altså ikke ses med det blotte øje. I hvilket stjernebillede befinder "Barnards´s stjerne sig i ?

Skorpionen, Scorpius?

Vægten, Libra?

Slangeholderen, Ophiuchus?

Ørnen, Aquila?

(18) Circumpolare stjerner er stjerner, som aldrig går ned under horisonten på observationsstedet, hverken dag eller nat. De har en øvre meridianpassage (stjernen i syd) og en nedre meridianpassage(stjernen står i nord) med ca 12 timers mellemrum. Helsingør har en breddegrad på ca. 56 grader nord. Fra Helsingør er kun de stjerner circumpolare, der har en større deklination end:?

44 grader nord?

34 grader nord

24 grader nord?

14 grader nord?

(19) Rektascensionen (R.A) er den ene koordinat i ækvatorsystemet. Den regnes fra forårspunktet langs himlens ækvator mod øst til det punkt, hvor deklinationscirklen gennem stjernen skærer himlens ækvator. R.A. regnes i timer, minutter og sekunder. Den anden koordinat er deklinationen, som måles fra 0 grader på himlens ækvator til 90 grader for himlens nordpol, og til -90 grader for himlens sydpol. Stjernedøgnet er tiden mellem to på hinanden følgende øvre kulminationer af forårspunktet på meridianen. I det øjeblik forårspunktet kulminerer er stjernetiden (sideral time):0 timer for observationsstedets længdegrad. Stjernedøgnet har en varighed på omkring 23 timer og 56 minutter målt på et almindeligt ur og inddeles i 24 timer. R.A. for en stjerne betyder således, hvor mange timer der er gået fra forårspunktet kulminerede på meridianen og til stjernen kulminerere på meridianen. Og det er vel at mærke i stjernetidstimer. Forårspunktet har pr. definition en R.A. på 0 timer. R.A. for en stjerne kan også siges at være den timevinkel, der måles fra forårspunktet og til stjernen. R.A. er uafhængig af den daglige bevægelse. Stjernetid er defineret som forårspunktets timevinkel De fleste af stjernebilledet Orions stjerner har en R.A. på 5 til 6 timer. Betelgeuze, (Alfa Orionis) har f.eks. en R.A. på 5 timer og 56 minutter. Og så til spørgsmålet: På hvilket tidspunkt af året er stjernetiden 5 timer og 56 minutter ved midnat for Helsingør (og dens længdegrad)? På dette tidspunkt kulminerer Betelgeuze ( og dermed Orion) i syd ved midnat i Helsingør (og dens længdegrad)

19. juni?

19. september?

19. december?

19. marts?

(20) Hvilken af følgende isotoper er IKKE en brintisotop?

Hydrogen?

Deuterium?

Tritium?

Lithium?

(21) Hvad er den maksimale vinkelafstand (elongation) Venus kan have fra Solen? Afstanden måles på ekliptika. Det kaldes østlig elongation, når den ses om aftenen og vestlig elongation, når den ses om morgenen.

30 grader?

36 grader

42 grader?

47 grader?

(22) En regnbue skyldes afbøjning og spejling (refleksion) af solstråler i vanddråber. Buen står modsat Solen og danner en cirkel (fra jordoverfladen ses den kun som en halvbue; hvis man er ude at flyve, kan man se en hel cirkel) med centrum i en linie fra iagttageren og til buen. Regnbuen har en radius på 42 grader. Alle farver er tilstede. Rød er yderst og violet inderst i buen. Området indenfor buen virker lysere end området udenfor. Af og til kan der dannes endnu en regnbue, som er noget svagere end den første. Farverne i denne bue er her omvendt af den første bue: Dvs. i den anden bue er rød inderst og violet yderst. Området udenfor den anden bue er lysere end området indenfor. Derfor virker området mellem de to buer tydeligt mørkere end omgivelserne. Dette bånd kaldes "Alexanders mørke bånd" (opkaldt efter grækeren Alexander, som beskrev fænomenet i år 200 e. Kr.) Læg mærke til dette, næste gang der er mulighed for at se regnbuer. Hvad er radius for den anden bue?

54 grader

51 grader

48 grader

45 grader

(23) Ved kirkemødet i Nikæa i år 325 e. Kr. enedes man op at fastsætte følgende: Påskedag (også kaldet 1. Påskedag) skulle være søndagen efter forårsfuldmånen. Forårsjævndøgn skulle falde d. 21. marts. Derfor blev det vedtaget, at Påskesøndag falder som den 1. søndag efter første fuldmåne på eller efter forårsjævndøgn. Desuden blev vedtaget brugen af en række hjælpemidler for at sikre ensartede beregner af Påsken. Her kan nævnes: Gyldentallet, Søndagsbogstavet, Solcirklen (Soltallet),Epakten, Indiktioner, Concurrenter, Månecyklen. Dette system holdt længe; men da den Gregorianske kalenderreform skulle indføres krævede protestanterne, at man ved overgangen til den ny stil skulle bestemme Påsken ved hjælp af astronomisk beregning og navnlig efter de "Rudolphinske tavler", som var beregnet af Johannes Kepler efter Tychos Brahes observationer på Uranienborg. I en overgangsperiode afholdt protestanter og katolikker hver deres påske(med op til 3 ugers mellemrum). Men i 1778 faldt alt på plads. Siden har de to store religioner holdt fælles påske. Den astronomiske beregning vandt vedr. bestemmelse af påskefuldmånens indtræden,; men d. 21. marts fastholdes som forårsjævndøgn i beregningerne. Den store matematiker Johan Gauss opfandt i år 1800 en beregningsmetode, så man kan undvære ovennævnte hjælpemidler. Hvad er det seneste Påskedag kan indtræffe?

26. april?

25. april?

24. april?

23. april?

(24) Angående søndagsbogstavet. Hver af årets 365 dage fik tildelt et af de første bogstaver i alfabete: A-G på følgende måde: 1. januar betegnedes A. 2. januar B....7. januar G, 8.. januar A osv. Det bogstav der faldt på årets første søndag, blev årets søndagsbogstav, og alle dage i året med dette bogstav er søndage. I skudår er der to søndagsbogstaver, ét for søndagene til og med d. 23. februar og ét for resten af året. Den 24. februar i skudår har samme bogstav som den 23. februar. Søndagsbogstavet blev så kombineret med soltallet således, at udgangspunktet for solcyklussen blev et skudår, begyndende en mandag d. 1. januar som fik søndagsbogstaverne GF. 2. år i solcyklen fik søndagsbogstavet E osv. Angående solcyklen. Da et år har 52 uger og 1 dag (i skudår 52 uger og 2 dage), vil det slutte på samme dag i ugen som det begyndte; men i skudår dagen efter. Når 28 på hinandenfølgende år er gået, vil året atter begynde på samme dag i ugen; man kan da nummerere årene 1-28 for at angive deres plads i solcyklen;tallene kaldes soltallet. Man finder et givet års solstal ved at lægge 9 til det givne årstal og dividere med 28. RESTEN er da soltallet, er RESTEN 0, er soltallet 28. Vi tager et eksempel: Hvad er soltallet for 1994? Svar: 1994 + 9 = 2003; 2003/28 = 71·28 + 15; dvs. soltallet er 15. Og vi er nu klar til spørgsmålet: Hvad er søndagsbogstav og soltal for 2007?

G og 28

A og 27

B og 26

E og 24

(25) Gyldentallet angiver årets plads i den 19 årige månecyklus. Navnet stammer fra at Meton 432 f. Kr. påviste, at 19 solår (tropiske år) var lig med 235 synodiske månemåneder; dettte gyldental blev opslået med gyldne bogstaver på gadehjørnerne i Athen. Når en 19 årig cyklus er forløbet, indtræffer Månens faser atter på de samme dage i de enkelte måneder. 19 solår svarer til 235 synodiske månemåneder på nær 1 dag. Denne dag hed "Saltus Lune" (månespringet) og blev efter traditionen taget fra en dag i juli måned i det 19. solår for at faserne til at passe. Gyldentallet blev beregnet således: Ti årstallet adderes 1. Summen divideres med 19. RESTEN er lig med gyldentallet. Er RESTEN 0 er gyldentallet 19. Vi tager et eksempel: Hvad er gyldentallet for 1994? Svar: 1994+1=1995; 1995/19=105#19+0;Dvs. gyldentallet er 19. Udfra gyldentallet kan epakterne findes. Epakten bruges i forbindelse med fastlæggelse af Påsken ved at angive hvornår nymåne indtræffer. Den angiver faktisk hvor mange tillægsdage der skal adderes til måneåret for at få et solår. Epakten blev udregnet således: Til gyldentallet fratrækkes 1. Resultatet ganges med 11. Dette resultat divideres med 30. RESTEN fratrækkes 1 (gælder kun for årene 1900 - 2199).For andre år gælder andre fratrækninger. Resultatet er epakten: Vi tager et eksempel: Hvad er epakten for 1994? Svar: 19 - 1 = 18; 18·11 = 198; 198/30 = 6·30 + 18; 18 - 1 = 17; dvs. epakten er 17. Og nu er vi klar til spørgsmålet. Hvad er gyldentallet og epakten for 2007?

15 og 3

14 og 22

13 og 11

12 og 30

(26) Hvornår kan et vejrsystem med kraftige vindhastigheder kaldes en orkan ifølge Beauforts skala? Der er tale om middelvind målt over 10 minutter

24,7 m/s

28,7 m/s

32,7 m/s

36,7 m/s

Printvenlig version