NOVA quizzer->Astroquiz august 2007

(1) Tordenvejr opleves her i landet typisk i sommermånederne. Lyn har som stjerner forskellig farve. Forskellige farver på stjernerne indikerer forskellige overfladetemperaturer. Forskellige farver hos lyn fortæller noget om beskaffenheden af den omgivende luftmasse. Hvis der er regn i skyen, ses lynet som rødt. Lynet ses som blåt, hvis skyen indeholder hagl. Hvide lyn indikerer lav luftfugtighed.og er derfor den type lyn, som oftest giver anledning til lynbrande. Men de fleste mennesker forbinder nok lyn med den gule farve. Gule lyn indikerer:

Et betydeligt indhold af svovlsyre i atmosfæren?

Reflektreret sollys

Et betydeligt indhold af støv i atmosfæren

Gule lyn eksisterer ikke på himlen, kun i børnetegninger

(2) Dagligt udsættes vor klode for ca. 40.000 tordenvejr. På hvilken del af vor klode optræder flest tordenvejr årligt?

Amazonas?

Sydøstasien?

Centralafrika?

Det sydøstlige USA?

(3) "The Mars/Mössbauer Group" fokuserer specielt på at undersøge Mars´s overflade med magneter. Hvilket universitet står bag disse undersøgelser med magneter?

Max Planck Institute?

The University of Arizona?

Københavns Universitet?

University of Neuchatel, Schweiz?

(4) Lørdag d. 4. august 2007 opsendtes en Delta II raket "Phoenixsonden". Phoenixmissionen har kurs mod Mars, som den forventes at ankomme til om ?

10 måneder

8 måneder

6 måneder

7 måneder

(5) 3 store antenner vil tilsammen følge Phoenix-sonden hele vejen til Mars. En af antennerne er opstillet i Mojaveørkenen i Californien, én nær Madrid i Spanien og den sidste nær Canberra i Australien. Hvad kaldes de 3 store antenner også?

Deep Space Network

"ASA Antennas"?

"The big three"?

"The big Ears"?

(6) Den 4. oktober 2007 er det 50 år siden at Sovjetunionen opsendte Sputnik 1. Den vestlige verden rystede. Rumalderen var begyndt. 50 års jubilæet for de første 50 år med rumfart markeredes her i foråret af rumfartseksperterne, Helle og Henrik Stub med udgivelsen af bogen:

"Da Sovjet rystede Vesten"?

"Sputnik 1 - kapløbet i gang"?

"De 10 Sovjetsputniks"?

"Rejsen ud i rummet"?

(7) For ca. 13.000 levede Clovisfolket i New Mexico, USA. De var bl.a. kendt for sine særdeles smukt forarbejdede spydspidser og stenredskaber. I tidsskriftet, "Historie" nr. 9 fra 2007 udgivet af Bonnier Publications International AS fortælles det at forskere fornylig har en ny teori for hvorfor Clovisfolket for 12900 år år siden uddøde sammen med 35 arter pattedyr, bl.a. mammutten, mastodonten og den amerikanske kamel.? Den nye teori går på at Clovisfolkets og 35 pattedyrarters undergang skyldtes:

Røntgenstråling fra en supernovaeksplosion relativt tæt på vores solsystem

Indvandringen af en endnu stærkere og mere dominerende jægerkultur

klimaforandringer

et kometnedslag

(8) Den amerikanske udgave af National Geographic august 2007 har en fin artikel om Mayakulturens blomstring og undergang. Kulturen har rødder 3000 år tilbage i tiden og har bl.a. været kendt for seriøs "dyrkelse", anvendelse af astronomi. Hvilken planet spillede en særlig rolle i Mayakulturen?

Merkur?

Jupiter?

Venus

Mars

(9) I denne sommer modtog verdens hidtil største optiske teleskop sit "first light". Teleskopets hovedspejl måler 10, 4 m i diameter og over dermed både Keck-, Subaru og Paranal teleskoperne i størrelse. Teleskopet er placeret i 2.400 meters højde og omtales som "GTC Projektet".. På hvilken øgruppe er dette kæmpeteleskop placeret?

Virgin Islands?

De Kanariske øer?

Hawaiiøerne?

Balearerne?

(10) Også Danmarks større øer har astronomiske foreninger og planer om "folkeobservatorier". Således har "samsinger" fra Samsø planer om at åbne et "folkeobservatorium på Kattegatøen. Pudsigt nok har en enkelt af vore større øer ingen astronomisk forening eller planer om at indrette et "folkeobservatorium". Hvilken ø drejer det sig om?

Lolland

Bornholm

Falster

Samsø

(11) "Bageriet Bodil" anvendte i starten af 1970 erne biodynamisk dyrket korn i bageriet. Kendskabet til økologisk brød var endnu ganske nyt. Bagerægteparret besluttede under en total solformørkelse i Indonesien i 1983 at København skulle have et sted, hvor alle havde mulighed for at kigge stjerner inde i en stor kuppel, hvor stjernehimlen blev projiceret på indersiden af denne kuppel. D. 1. november 1989 indviedes den smukke stjernekuppel i i København. Hvad kaldes en sådan kuppel også på hvis inderside man kan projicere stjernehimlen?

Et laboratorium

Et auditoriumr

Et observatorium

Et planetarium

(12) Stjernerne "Dubhe og Merak, de 2 bageste stjerner i Karlsvognen "peger mod "Nordstjernen". Hvis man forlænger afstanden mellem de 2 stjerner 5 gange opad rammer man "Nordstjernen". Den sydlige stjernehimmel har også 2 "berømte" stjerner kaldet "the Pointers". Hvilket stjernebillede "peger" de imod?

Carina

Pictor

Tucana

Crux

(13) Hubbles lov siger, at universet udvider sig med en faktor H, således at et punkt, der befinder sig i en afstand R fra Jorden, bevæger sig bort fra os med en hastighed V= H*R.
Da lysets hastighed c er den højeste hastighed, som udvidelsen kan have, kan vi heraf udlede,
at det synlige univers aldrig kan blive større end: c/H.

c er lyshastigheden: 299792 km/s
H er Hubbles konstant, som med vor nuværende viden kan sættes til: 75 km/s/Megaparsec.
1 parsec kan sættes til: 3,26 lysår.

Hubbles lov er opkaldt efter astronomen Edwin Hubble, som i 1929 opdagede denne sammenhæng mellem afstand og hastighed.

Hvad er den maksimale størrelse, at det synlige univers kan blive ?

8 milliarder lysår

13 milliarder lysår

18 milliarder lysår

23 milliarder lysår

(14) Solen sender lys ud i alle retninger. I Jordens afstand er den såkaldte solflux F:

Når Jorden er i periheliet (i starten af januar) : 1434 Watt/kvadratmeter
Når Jorden er i apheliet (i starten af juli): 1342 Watt/kvadratmeter

I Danmark kommer Solen aldrig i zenith, men har en højde h over horisonten, der er
mindre end 90 grader. Derved falder Solens stråler mere skråt ind og rammer et areal A
som er: 1/sin (h) kvadratmeter. Hvis Solen var i zenith var A : 1 kvadratmeter.

Vi får nu solindstrålingen som: F/A ; dvs. solfluxen bliver divideret med et tal som er større end 1.

Hvor meget er max. solindstrålingen i Danmark, når Jorden er i apheliet (i starten af juli) ?
Regn med en max. højde for Solen på 57,5 grader.

1132 Watt/kvadratmeter

832 Watt/kvadratmeter

532 Watt/kvadratmeter

232 Watt/kvadratmeter

(15) Der findes en skala til bedømmelse af totale måneformørkelser: Danjon-skalaen opkaldt
af dens skaber: Den franske astronom André-Louis Danjon. Han udviklede den ved at
studere de totale måneformørkelser fra 1925-1950.
Bedømmelsen skal foretages i midt-totaliteten; bedst uden kikkert.

Skalaen går fra L0: En meget mørk eklipse; Månen næsten usynlig.
Dette trin blev sidst set ved formørkelsen 9. december 1992. Kort tid før var der sket et kæmpe-udbrud af vulkanen Pinatubo på Filippinerne.

Hvad er det øverste trin af skalaen: Månen meget lys og kobberrød ?

(16) Den røde kæmpestjerne Betelgeuze (Alfa Orionis) på Orions skulder er solsystemets nærmeste supernovakandidat.
Når det sker vil dens absolutte størrelsesklasse blive omkring -17. (Typisk for dens klasse).
Det kan vise sig, at blive meget farligt for Jordens liv p.g.a. den voldsomme øgning af den kosmiske stråling.
Vi husker, at absolut størrelsesklasse er den lysstyrke en stjerne ville få, hvis vi anbragte
den i afstanden 10 parsec=32,6 lysår fra Jorden.

Betelgeuze´ tilsyneladende lysstyrke er omkring 0,4 (den er uregelmæssigt variabel).
Solens tilsyneladende lysstyrke er: -26,8. (Absolut lysstyrke for Solen: 4,83).
Månens lysstyrke er: -12,7 (ved fuldmåne).
Afstanden til Betelgeuze: 520 lysår.
Sirius (Alfa Canis Major) er himlens klareste stjerne og har tilsyneladende lysstyrke : -1,42.
Venus (himlens klareste objekt efter Solen og Månen) har en max. lysstyrke på: -4,4.
Himmelobjekter med stærkere lysstyrke end -4,0 kan få genstande til at kaste skygge.

Når Betelgeuze bliver til en supernova, hvilken lysstyrke vil den så have for os på Jorden ?
Altså hvilken tilsyneladende lysstyrke vil den udvise ?
Vi har heldigvis en formel, der kan regne den slags ting ud:

m= M+5log(R) -5

m: Betelgeuze´ tilsyneladende lysstyrke, når den bliver supernova
M: Betelgeuze´ absolutte lysstyrke
R: Afstanden til Betelgeuze (i parsec)
log: Titalslogaritmen
Parsec: 3,26 lysår

Vi har altså: m= -17 + 5log(520/3,26) -5; dvs. m= -22 + 5log(159,5)
God fornøjelse med logaritmeudregningen!

m = -3,1

m = -7,1

m = -11,1

m = -15,1

(17) Omkring 5 minutter efter Big Bang bestod universet af brint- og heliumkerner (i forholdet 75/25), elektroner og rigtig meget stråling (fotoner).
Elektronerne forhindrede fotonerne i at bevæge sig frit og fotonerne forhindrede elektroner
og atomkerner i at slutte sig sammen til atomer.
Den samlede strålingenergi var betydeligt højere end energien bundet i stof.

Man kalder denne tid for strålingsæraen.

Efter et pænt stykke tid var temperaturen af universet faldet til ca. 3000 grader K og nu kunne elektronerne slutte sig sammen med atomkernerne. Derved blev der dannet atomer: næsten udelukkende brint og helium.

Dette tidspunkt kaldes rekombinationen. Det burde egentlig hedde tidspunktet for første kombination; elektroner og atomkerner havde jo aldrig været bundet sammen før.

Nu kunne fotonerne strømme frit: Der blev for første gang lys i universet og det har der været siden. Ved 3000 grader K lå lysfrekvensen nemlig i det synlige område.
P.g.a. universets udvidelse og afkøling er temperaturen nu faldet til 2,7 grader K.
Denne stråling er den såkaldte baggrundsstråling, som i dag ligger i mikrobølgeområdet.
Den gennemstrømmer hele universet og er bl.a. blevet meget nøjagtigt opmålt af satellitten
COBE.

Hvor lang tid efter Big Bang indtraf rekombinationen ?

50000 år

100000 år

300000 år

700000 år

(18) I kikkert fremtræder planeten Neptun med en dyb blå farve.
Den skyldes lysudsendelse fra dens atmosfæres indhold af:

Brint

Helium

Kuldioxid

Methan

(19) Hvilken stjerne er den nærmeste sollignende stjerne ? Det vil sige, at den skal være enlig (altså ikke dobbeltstjerne) og have nogenlunde samme spektralklasse, masse og lysstyrke (luminositet) som vor egen Sol. Afstanden er 10,8 lysår for stjernen med det rigtige svar.

Sirius (Alfa Canis Majoris)

Procyon (Alfa Canis Minoris)

Barnards stjerne

Epsilon Eridani

(20) Fahrenheit er en temperaturskala opkaldt efter den tyske opfinder af termometret:
Gabriel Daniel Fahrenheit (1686-1736). Han arbejdede med kviksølvtermometre.
Oprindeligt satte han temperaturen af en kuldeblanding af is, vand og kogsalt til 0 grader
Fahrenheit og legemestemperaturen af en rask person til 100 grader Fahrenheit.
Ved valg af disse fixpunkter fremkom de mærkelige tal for vands frysepunkt: 32 grader Fahrenheit og for vands kogepunkt: 212 grader Fahrenheit.
Hans skala bruges navnlig i USA (dog sammen med Celsius-skalaen nu om dage).

Svenskeren Anders Celsius (1701-1744) syntes det lød ulogisk og satte nulpunktet: 0 grader Celsius for kogepunktet af vand ved normalt tryk. Vands smeltepunkt
blev sat til 100 grader Celsius. Intervallet mellem disse to temperaturer delte han i 100 intervaller (Celsiusgrader).
I 1747 byttede man om på definitionerne; vands smeltepunkt blev sat til 0 grader Celsius
og vands kogepunkt til 100 grader Celsius.
I Danmark blev Celsius-skalaen foreslået og vedtaget som lov af den reformivrige berømte tyske læge Johann Friedrich Struense (1737-1772) i 1771. Indtil da havde man anvendt Réaumur-skalaen.

Hvilken temperatur på Fahrenheit-skalaen svarer til 30 grader Celsius ?

Brug følgende formel: F=1,8*C + 32

84 grader Fahrenheit

86 grader Fahrenheit

88 grader Fahrenheit

90 grader Fahrenheit

(21) Windchill-faktoren eller afkølingsindekset er en tabel, som tager hensyn til varmetab, temperatur og vindhastighed.
Vi kender alle sammen til fornemmelsen af, at det føles koldere, når det blæser end hvis det var vindstille ved den samme temperatur.
Det har stor betydning for personer, som færdes i polaregne eller på havet.
Tabellen skal bruges som en rettesnor og viser hvornår risikoen for forfrysninger er stor.

Når temperaturen er 0 grader Celsius og vindhastigheden er 10 m/s (som betegnes som frisk vind), hvordan føles temperaturen så?

-4 grader Celsius

-8 grader Celsius

-12 grader Celsius

-16 grader Celsius

(22) Fujita-skalaen eller Fujita-Pearson skalaen bruges til at rate tornadoers intensitet, baseret på hvilken skade de forvolder på bygninger og vegetation.
Jo større vindhastighed, desto større skader.
Skalaen er opkaldt efter Tetsuya Fujita og Allen Pearson, som udarbejdede den i 1971.
Den var oprindelig på 13 trin: F0-F13.
Mange af de øverste trin viste sig at være helt overflødige. Ingen vindhastigheder kunne blive så høje.

Den starter således:

FO: Tornadoer med vindhastigheder under 116 km/h
F1: Tornadoer med vindhastigheder: 116 km/h-180 km/h

Hvilket trin betragtes i dag at repræsentere de allerkraftigste tornadoer: Dem med vindhastigheder: 416-510 km/h ?

(23) Månens synodiske omløbstid er: 29,5306 døgn. Det er også tidsrummet mellem to på
hinanden følgende fuldmåner. Da dette tidsrum er lidt mindre end en måned (dog ikke februar), kan det ske, at der optræder to fuldmåner i samme måned. Denne nr. 2 fuldmåne i samme måned hedder Blue Moon.
Navnet har været officielt siden 1946, men begrebet er betydeligt ældre (kendes tilbage til midten af 1800-tallet i almanakker).
Selve ordet Blue Moon har været kendt i over 400 år og har mange betydninger.

Blue Moon indtræder hvert andet eller tredje år.
Det betyder, at i år med Blue Moon er der 13 fuldmåner i alt.
Husk den tyske filminstruktør Rainer Werner Fassbinder´s film fra 1978 med titlen:
In einem Jahr mit 13 Monden

Meget sjældent (4 eller 5 gange i hvert århundrede) kan det ske, at to måneder i samme år
oplever Blue Moon. I disse år er der ingen fuldmåne i februar. Så antallet af fuldmåner i disse år er også 13. Dette sjældne indtræf sker næste gang i år 2018.
På internettet findes en hjemmeside: Blue Moon Calculator med en masse oplysninger om emnet.

At en måned hedder en måned kommer jo af, at den synodiske omløbstid for Månen næsten svarer til en måned.

I 2004 var der en måned med Blue Moon.
I år (2007) kommer der igen en måned med Blue Moon: nemlig kl. 13.48 GMT.
Men hvilken dato ?

30. juni

30. august

30. oktober

30. december

(24) Den 3. august år xxxx drog Christopher Columbus (1451-1506) ud på verdenshistoriens største opdagelsesrejse på sit skib Santa Maria. Den bedrift er faktisk aldrig blevet overgået.
Han startede fra den lille andalusiske by Palos de la Fronterra med kurs mod De kanariske Øer og derfra ville han videre mod vest til Indien.
Med vor moderne øjne var det verdenshistoriens største fejlnavigation. At sejle mod vest for at finde Østens riger; men det endte jo med en af de største opdagelser nogensinde: nemlig Amerika. Det var nu logisk nok at sejle mod vest ifølge det søkort, som italieneren Paolo Toscanelli havde tegnet. Kortet havde Columbus med sig.
Columbus var blevet sendt ud af det spanske kongepar: Dronning Isabella og kong Ferdinand for at finde søvejen til Indien.
Han blev ledsaget af to andre skibe: Niña og Pinta. I alt var der 91 søfolk af sted.

Columbus blev inden afrejsen udnævnt til: Admiral over Oceanet, vicekonge og generalguvernør over Indiens lande.

Det endte med, at han gik i land fredag morgen den 12. oktober på den lille ø Guanahani,
som Columbus straks omdøbte til San Salvador. Den er i dag en del af øriget Bahamas.

Hele øriget han besøgte blev kaldt De vestindiske Øer og de indfødte han mødte, kaldte
han indianere.

Lige til sin død i 1506 var han overbevist om, at han havde fundet søvejen til Indien.

Under alle omstændigheder var hans rejse en enestående præstation.

I hvilket år foregår denne rejse ?
En film om denne utrolige begivenhed har samme titel som svaret på spørgsmålet.
Filmen er instrueret af englænderen Ridley Scott.

1477

1482

1487

1492

(25) Når man hører farvandsudsigter, hører man udtrykket: Sydlige Utsira.
Hvor ligger det ?

Farvandet sydvest for Stavanger i Norge

Farvandet sydvest for Cornwall i Storbritannien

Farvandet sydvest for Gotland i Østersøen

Farvandet sydvest for Shetlandsøerne i Atlanterhavet

Printvenlig version