NOVA quizzer->Astroquiz december 2007

(1) Dette efterår har budt på næsten normale temperaturforhold, flere klare aftener og nætter end sidste efterår med deraf følgende muligheder for at kigge stjerner og nyde synet af Helsingborgs lysende kyststrækning. Forleden ved 21 tiden om aftenen, fangedes mit og mine observatorers blik af et mystisk hvidt lys, som med fast interval intensiveredes og svækkedes. Når lyset var stærkest sås også en klar og velafgrænset røgfane, som pegede i sydøstlig retning. Set fra "Trykkerdammen i Helsingør befandt "objektet" sig i den nordlige del af Helsingborg oppe bag de prominente lysende bebyggelser, som de senere år er skudt op på Helsingborgs Havnefront. Set i min 7X50 prismekikkert åbenbaredes en "tingest", som stod lodret og roterede omkring sin egen akse. Når "tingsten" lyste kraftigst, viste en flad skive sig med et sort bogstav, som mest mindede mig om 3 rids skabt af en "en kårdemand" fra "halvtredsernes 4 - forestillinger. "Herudover var den flade skive prydet med mange, mørke aftegninger. Når lyset svækkedes anedes en mørk buet kant... I håb om at få set "objektet", "tingsten" i stor forstørrelse, hastede vi til Montebelloobservatoriet for at opleve "fænomenet" i 1000 ganges forstørrelse. Men ak, da teleskopet var indstillet, trak kysttågen sit uigennemsigtige slør henover Helsingborg og mørklagde både "tingsten" og de prominente bebyggelser totalt.
Hvilket "himmelsyn" havde mine observatører og jeg denne novemberaften i 2007?

"Tycho Braheskolans" første forsøg med at få en minihelikopter i luften?

Afprøvning af og justering af Helsingborg Stads nyeste reklamestunt?

En vægelsindet varmluftballons ballonskipper som led af højdeskræk og ikke kunne komme i luften?

"Zoegauret" på "Zoegas Kafferosteri" på Ängelholmsvägen i Helsingborg?

(2) Komet Holmes (17P) har siden d. 24. oktober 2007 været synlig for det blotte øje på aften- og nattehimlen i stjernebilledet Perseus. Afstanden til kometen er her i starten af december ca. 255 millioner km. Lysstyrken er ca. 3,4. Set i en håndkikkert fremtræder "Holmes" som en sky, som siden oktober er blevet mere "udflydende". Holmes kan ses en mørk måneløs nat med det blotte øje, hvis man ikke lige bor i stærkt lysforurenede områder. Den udflydende "plamage" ses bedst i en håndkikkert. Holmes står umiddelbart syd for stjernen "Mirfak", den klareste stjerne i Perseus. Kometens navn skyldes dens opdager, en engelsk amatørastronom, som i november 1892 opdagede den. Hvad er fornavnet på denne "Holmes"?

John?

Edwin?

Sherlock?

Larry?

(3) Astrofysiker Anja Cetti Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Instituttet har i 2007 har i år modtaget "Rosenkjærprisen". Desuden har hun fået udgivet bøgerne, "Stjernestøv og Galakser", forlaget DR Multimedie, og "Stjernestunder" på forlaget Borgen. Anja Cetti Andersen har dog en medskribent på bogen "Stjernestunder". Hvad hedder denne medskribent?

Kristian Pedersen

Jan Teuber

Morten Bo Madsen

Johan Fynbo

(4) Hvis vejret er gunstigt og teknikken i orden sendes rumfærgen "Atlantis" torsdag d. 6. december 2007 kl. 22.31 til den "Internationale Rumstation".Om bord på "Atlantis" medbringes "Columbus - rumlaboratoriet", ESA´s hidtil betydligste bidrag til rumstationen. Danmarks Rumcenter har et eksperiment med på "Columbus". Eksperimentet er navngivet,"ASIM" (Atmosphere-Space Interactions Monitor) og skal monteres udvendigt på Columbusmodulet. I 2010 skal der monteres en række avancerede kameraer, som skal undersøge Jordens atmosfære. Danmark er flot repræsenteret i dette projekt. Det tekniske konsortium udgøres af "Terma - Space", Herlev, "Damec", Odense, "Danmarks Rumcenter" - DTU , København, "COM - DTU", Lyngby,"FORCE Technology", Brøndby. 2 europæiske universiteter har også bidraget til projektet. Hvilke lande ligger disse universiteter i?

Frankrig og Holland?

Tyskland og Storbritannien?

Belgien og Sverige?

Norge og Spanien?

(5) JWST - James Webb Space Telescope bliver afløseren for HST - Hubble Space Telescope. hovespejlet på JWST møler 6,5 m i diameter, Hubble beskedne 2,4 m. JWST vil studere tilblivelsen af de første galakser i det tidlige univers og studere evt. "planetfødsler" omkring stjerner i tætte støvformationer. Teleskopet er designet til langt overvejende at se i det infrarøde område. I hvilket årstal forventes "James Webb Teleskopet" at blive opsendt?

2020

2009

2015

2013

(6) D. 24. december i år kulminerer et kendt himmelobjekt i lysstyrke. Himmelobjektet bliver aften - og nattehimlens kraftigst lysende objekt efter Månen og Venus. Hvilket himmelobjekt drejer det sig om?

Planeten Mars

Julestjernen

Nordstjernen

Stjernen Sirius

(7) "Spørg om fysik" hedder det absolut nyeste skud fra "brevkasseverdenen". i denne brevkasse kan man udover fysik spørge om geofysik og astronomi. Redaktørens navn er Malte Olsen. Hvor er han ansat?

DTU?

Tycho Brahe Planetariet?

Niels Bohr Instituttet?

www.astronomibladet.dk?

(8) "Galileis Liv" er et teaterstykke af Bertol Brecht. Han skrev stykket i 1938 under sit eksil i Danmark. "Galileis Liv" blev uropført i Zürich i 1943. Galilei levede fra 1564 - 1642. I 1609 - 1610 rystede han den katolske kirke, da han gennem sit hjemmelavede teleskop opløste Mælkevejen i enkeltstjerner, så bjerge på Månen, opdagede 4 måner omkring planeten Jupiter, så solpletter, så at Venus havde faser og så Saturn, som andre aldrig havde set før! Set i 20 ganges forstørrelse gennem hans teleskop viste Saturn "håndtag",""ører" eller noget der lignede måner på hver side af planeten. Optikken var ikke bedre. Men hvad så Galilei i 1613, som den første, da han rettede teleskopet mod den smukke planet?

Måner omkring Saturn?

En kuglerund planet uden "gevækster"?

Det mørke gab mellem planetens overflade og ringene?

Ringsystemet set fra kanten?

(9) Den gamle inspektørbolig på Rundetårn i København er blevet nedlagt. Hvad skal der være i stedet?

Rum til administration?

Rum til café?

Rum til KAF - Københavns Astronomiske Forening?

Rum til udstilling?

(10) Lørdag d. 22. december har vi årets korteste dag. I timerne omkring midnat på denne dato, vil man i området omkring himlens nordpol kunne observere en knap så kendt stjerneskudsværm, Hvad hedder denne?

Kvadrantiderne?

Leoniderne?

Geminiderne?

Ursiderne?

(11) Hvad står forkortelsen ESO for?>

European Space Organization?

European Star Observation?

European Spectral Observatory?

European Southern Observatory?

(12) Der er taget et, ja flere billeder af planeten Jordens omsiggribende lysforurening. Hvad hedder den "mest oplyste flod" på Jorden, hvor man tydeligt kan se at floden "slanger" sig og er badet i lys?

Rhinen

Mississipi

Nilen

Eufrat

(13) Alle galakser uden for vores egen lokale gruppe bevæger sig bort fra os på grund af universets udvidelse.

Dette forhold kan skrives som: V=H*R også kaldet Hubbles lov. Loven udtrykker, at jo længere væk en galakse er, jo hurtigere er dens hastighed væk fra os. Denne sammenhæng blev opdaget af Edwin Powell Hubble (1889-1953) i 1929.

V er hastigheden af galaksen.
R er afstanden til galaksen.
H er Hubbles konstant, som fortæller, hvor hurtigt universet udvider sig.
Man er i dag nogenlunde enige om, at konstanten kan sættes til: 72 km/s/megaparsec. Usikkerheden er på +/- 10 %.

1 parsec kan sættes til: 3,262 lysår.
1 lysår: 9,46053x10(17) cm.

Hvor hurtigt udvider universet sig i cm/år/m ?; dvs. hvor meget udvider 1 meter
sig på et år (udtrykt i cm) p.g.a. universets udvidelse ?

Vi forestiller os, at det er et tilfældigt punkt i rummet mellem galaksehobene.
Kun her kan udvidelsen finde sted. I galaksehobene, galakserne og i nærheden af stjernerne er tyngdekraften for stor til, at udvidelsen kan finde sted.

Til sammenligning: Et brintatoms diameter (ved 20 C) kan sættes til: 1,00x 10(-8) cm, som vi kalder BD.

Uanset svaret: Lokalt set er udvidelsen jo ikke særlig imponerende; men set over store afstande bliver det alligevel til noget.

0,74x10^-6 cm/år/m (74 BD)

0,74x10^-7 cm/år/m (7,4 BD)

0,74x10^-8 cm/år/m (0,74 BD)

0,74x10^-9 cm/år/m (0,074 BD)

(14) Supernovaer inddeles i to typer: I og II.
I har undergrupperne a,b og c. II har undergrupperne P og L.

Supernovaer af type I opstår typisk, når den hvide dværg i et dobbeltstjernepar
får overført for meget materiale fra ledsagestjernen (en rød kæmpestjerne).
Når den hvide dværgs masse overstiger 1,44 solmasser kollapser stjernen og bliver
til en supernova. Denne grænse på 1,44 hedder Chandrasekhars grænse og er opkaldt efter inderen Subrahmanyan Chandrasekhar (1910-1995), som opdagede denne sammenhæng i 1930. Han fik Nobelprisen for denne opdagelse; men der skulle 53 år før han fik prisen (i 1983).

Supernovaer af type II opstår altid som afslutningen for stjerner med en masse på over 8 solmasser, når de løber tør for brændstof ( kernen har nået jern/nikkelstadiet) og kollapser.

Type II og Type I (b og c) supernovaer har det fælles træk, at deres kerner kollapser p.g.a. mangel på brændstof.
Spektrene for type I supernovaerne ligner hinanden ; derfor tilhører de samme type selvom de er temmelig forskellige i opbygning.
Lysudsendelsen fra supernovaer skyldes næsten udelukkende energien, der kommer fra henfaldet af de radioaktive isotoper: nikkel-56, cobalt-56 og jern-56.

De allernyeste undersøgelser viser, at den interstellare gaståge, som senere blev til Nebulaen, hvorfra Solen og planeterne dannedes, er blevet beriget med grundstoffer fra nærliggende massive stjerner af den type som hedder Wolf-Rayet stjerner.
Disse stjerner er karakteristiske ved deres masser (over 30 solmasser); endvidere at de inden supernova-stadiet smider deres ydre atmosfærelag (som bl.a. indeholder isotopen aluminium-26) ved en kortvarig kraftig stjernevind.
Wolf-Rayet stjerner ender som supernovaer af type I b/c.
Ved denne eksplosion (1-2 millioner år efter stjernevinden) frigives bl.a. isotopen jern-60. Ved en undersøgelse af de ældste meteoritter ser man netop denne tidsforskydning af de to isotoper (Al-26 og Fe-60) på 1-2 millioner år.
Altså er vores solsystem født i nærheden af Wolf-Rayet stjerner.
Disse stjerner findes i områder, hvor stjernedannelse foregår i stor skala; f. eks som i Orion-tågen og Ørne-tågen.

Protosolen som dannes ud af Nebulaen lyste i starten kun med en svag dybrød farve. Energien kom på dette tidspunkt kun fra kontraktionen af stjernen. Der følger nu en periode, hvor Solen gennemgår T-Tauri stadiet, hvor massive solvinde udgår fra den og derved blæser de omgivende gasser ud forbi planeten Mars.
Efter ca. 50 millioner år regnet fra det tidspunkt den interstellare gaståge begyndte at trække sig sammen, begynder fusionsprocesserne på Solen at gå i gang. Temperaturen i dens center er nu ca. 10 millioner grader.
Solen er cirka 750 millioner år gammel, da fotosyntesen går i gang på Jorden.
Dette tidspunkt kan også betragtes, som det tidligste tidspunkt for start af liv på Jorden. Solen er ca. 1,5 milliarder år gammel, da den får den nuværende lysstyrke.
Hvor mange % af Solens nuværende lystyrke havde Solen på tidspunktet for starten af livet på Jorden ?

50 %

75 %

90 %

99 %

(15) Denne berømte stjernetåge hedder Hestehoved-tågen (The Horsehead Nebula) og tilhører den type tåger, som kaldes mørke tåger. Den benævnes også: IC 434.
Den er en del af den store Orion-tåge (M 42), der som bekendt ligger i stjernebilledet Orion.
Hestehoved-tågen er ca. 1500 lysår fra vores solsystem. Tågen er ca. 3 lysår i bredde.
Den blev opdaget af Williamina Fleming i 1888. Den mørke sky, der danner silhuetten af et hestehoved består af hvirvlende støv- og gasmasser.
Den regnes for at være vanskelig at se i mindre teleskoper og kommer kun til sin ret i forholdsvis store teleskoper.

Pas på med ikke at forveksle den med Hestesko-tågen (The Horseshoe Nebula), som ligger i stjernebilledet Skytten (Sagittarius).

På himlen befinder den sig lige under en af de tre stjerner i Orions bælte. Hvilken ?

Alnitak (Zeta Orionis)

Alnilam (Epsilon Orionis)

Mintaka (Delta Orionis)

Bellatrix (Gamma Orionis)

(16) I 1725 ville den kongelige engelske astronom James Bradley (1693-1762) forsøge, at bestemme parallaksen for Etamin (Gamma Draconis). Det lykkedes ikke, fordi værdien af denne var for lille til at måle med dens tids instrumenter. Parallakser for stjerner er i det hele taget megt små størrelser.
Men i 1838 lykkedes det for første gang at bestemme en parallakse for en stjerne.
Personen var Friedrich Wilhelm Bessel (1784-1846) og stjernen var 61 Cygni. Han brugte netop denne stjerne, fordi den har en stor egenbevægelse.

I stedet for at bestemme parallaksen opdagede Bradley det begreb, der hedder astronomisk aberration. Dette opstår udelukkende, fordi iagttageren bevæger sig; dvs. det er beviset på, at Jorden bevæger sig rundt om Solen.
Den gennemsnitlige banehastighed for Jorden er som bekendt: 29,8 km/s.

Han opdagede, at stjernerne i løbet af et år tilsyneladende bevæger sig i små ellipser.
Hvis stjernen ligger nøjagtigt i Ekliptikas nord- eller sydpol bliver bevægelsen en lille cirkel.
Hvis stjernen ligger nøjagtigt i Ekliptika, bliver bevægelsen en lille lineær bevægelse frem og tilbage.
Stjerner som ligger mellem Eliptikas poler og Ekliptika bevæger sig som sagt i små ellipser.

Vi tager et eksempel fra hverdagen for at tydeliggøre fænomenet:

Hvis det er regnvejr og vindstille falder regnen lodret ned. Vi behøver så blot, at holde paraplyen lodret for ikke at blive våd; men hvis vi nu begynder at gå (eller løbe) kommer regndråberne fra en retning, der ligger foran lodret. De får altså en skrå retning og vi bliver nødt til at hælde paraplyen lidt fremad for ikke at blive våd. Hvis vi kører i bil kommer regndråberne stort set vandret ind og rammer frontruden.
På samme måde tipper også lysstrålerne lidt frem i Jordens baneretning.
I løbet af et år bliver det en nydelig lille ellipse.

Vi ser bort fra aberrationer fra Jordens rotation om sin egen akse og Solsystemets bevægelse rundt om Mælkevejens centrum.

Det er helt klart, at uden kikkert kan aberrationen ikke bestemmes. Tycho Brahe kunne bestemme stjernerne med en præcision på omkring 1-2 bueminutter; altså omkring 60-120 buesekunder. Så han havde ingen mulighed for at opdage aberrationen; og heller ikke stjernernes parallakser for den sags skyld (de er meget mindre). Derfor var det overordentligt vanskeligt at tro på, at Jorden bevægede sig. Ingen kunne forestille sig, at stjernerne var så langt væk som de er og derfor bliver deres bevægelser så små, at de ikke var til at måle med den tids instrumenter.

Hvor stor er aberrationen ? Dvs. hvor stor er storaksen i den lille ellipse (respektive diameteren i cirklen eller liniestykkets længde) ?

11 buesekunder

21 buesekunder

31 buesekunder

41 buesekunder

(17) I foregående spørgsmål blev stjernernes parallakser omtalt.
Det lykkedes Friedrich Wilhelm Bessel i 1838, at bestemme parallaksen for stjernen 61 Cygni, som derved også blev den første stjerne, man fandt afstanden til.
Afstanden var 11,2 lysår.

Parallaksen p for en stjerne er den vinkel, som den gennemsnitlige jordbaneradius 149,598 mill. km (1AU) ses under, hvis den (jordbaneradius) betragtes fra en stjerne i afstanden d fra Solsystemet.
Den kan også siges, at være halvdelen af den vinkel, som stjernen flytter sig, hvis man betragter den fra samme punkt på Jorden med et halvt års mellemrum.

Vi har nu: sinp=1AU/d
For små vinkler har vi sinp=p radianer=p*180/PI grader=p*180*3600/PI buesekunder.

Det medfører: p=(1AU/d)*180*(3600/PI) buesekunder

Hvis p er 1 buesekund, bliver d=206265 AU=3,262 lysår=1 parsec

Dette er definitionen på 1 parsec og samtidig også forklaringen på hvordan både begrebet parsec og det skæve tal 3,262 fremkommer.

Parsec står for: Parallax of one arc sec (parallaksen for et buesekund).
Parsec forkortes pc.

Vi husker, at absolut lysstyrke M defineres som den tilsyneladende lysstyrke m en stjerne ville få, hvis den placeres i afstanden 10 pc = 32,62 lysår fra os.

Det kan vises, at der gælder følgende generelle sammenhæng: M=m+5 -5logd.
d er afstanden til stjernen i parsec.

Afstanden d (i parsec) til en stjerne findes som: 1/p hvor p er stjernens parallakse i buesekunder.

Hvad er parallaksen for den stjerne, der er nærmest os (bortset fra Solen): Proxima Centauri ?
Afstanden til stjernen er 4,22 lysår.

0,173 buesekund

0,373 buesekund

0,573 buesekund

0,773 buesekund

(18) Hvis man er så heldig at være et sted, hvor en total solformørkelse finder sted og er placeret så højt, at man kan skue udover landskabet, vil man kunne se måneskyggen (umbraen) komme farende henover jordoverfladen i retning mod øst.
Jorden drejer også mod øst, så måneskyggens hastighed over jordoverfladen bliver:

Månens banehastighed _ hastigheden af Jordens omdrejning om sin egen akse.

Observationsstedets rotationshastighed: cosB*1669 km/h.
B er stedets breddegrad.

Vi får for 0 graders bredde (ækvator): cosO*1669 km/h=1669 km/h
Vi får for 90 graders bredde (polerne): cos90*1669km/h=0 km/h

Månens banehastighed (gennemsnitlige): 1,02 km/s=3672 km/h
Månens banehastighed (max.)(Månen i perigæum): 1,06 km/s=3816 km/h
Månens banehastighed (min.)(Månen i apogæum): 0,99 km/s=3564 km/h

Måneskyggens maksimale hastighed over ækvator: (3816-1669) km/h=2147 km/h.
Måneskyggens maksimale hastighed over polerne: (3816-0) km/h=3816 km/h.

Helsingør ligger på 56 grader nordlig bredde.

Hvad er en måneskygges maksimale hastighed over Helsingør by ? (Det bliver først aktuelt om rigtig, rigtig mange år).

Det kan for øvrigt tilføjes, at måneskyggen maksimalt kan blive 272 km bred; Det er dog sjældent, det sker.

2481 km/h (689 m/s)

2881 km/h (800 m/s)

3181 km/h (884 m/s)

3481 km/h (967 m/s)

(19) _Hvis du tør, så stig ned i Sneffels krater, som skyggen fra Scartaris netop falder på først i juli, og du vil komme til Jordens centrum. Jeg gjorde det.

Arne Saknussemm_

Sådan starter Jules Vernes roman: Rejsen til Jordens indre (Voyage au Centre de la Terre) fra 1864.
Stedet er vulkanen Snæfellsjökull (1446 m), der ligger yderst mod vest på Island.
På gode dage kan man herfra se Grønland. Fra hovedstaden Reykjavik (afstand 120 km) kan man på klare dage se den berømte stratovulkan.
Vulkanen er på grund af romanen og det smukke landskab blevet en meget stor turistattraktion på Island.

I romanen kaster Scartaris (en af vulkanens mange tinder) en skygge på en huleindgagng, som anviser vejen til Jordens indre. De tre ekspeditionsmedlemmer: Axel, Hans og professor Lidenbrock går ned i hulen og efter mange eventyr kommer de op i igen på øen Stromboli nær Sicilien i Italien over 5000 km fra udgangspunktet.
Den utrolige historie er også blevet filmatiseret et par gange. Den bedste film er helt klart: _Journey to the Center of the Earth_ fra 1959 med James Mason i hovedrollen som professoren.

I romanen oplever ekspeditionsdeltagerne ikke nogen større temperaturstigning, jo længere de kommer ind mod Jordens indre.

Men hvad er den gennemsnitlige temperaturstigning ved tiltagende dybde pr. km ?
Vi tænker her på den øvre del af jordskorpen (de første 100 km).

(I vulkanske områder kan temperaturstigningen være langt højere end den gennemsnitlige stigning; spørgsmålet går kun på den gennemsnitlige stigning).

5 grader

10 grader

25 grader

40 grader

(20) Dybhavsgravene udgør de dybeste dele af oceanerne. De opstår ved kollisionen mellem en oceanplade og en kontinentalplade. Oceanpladen skubber sig ind under kontinentalpladen i en proces som geologerne kalder subduktion. Havbunden bliver bøjet nedad kort før pladernes møde. Her skabes dybhavsgravene.
Jordskorpen hviler som bekendt på 12 store plader, som bliver presset fra hinanden (og derved også mod hinanden) af flydende lava fra Jordens indre. Radioaktive processer i Jordens kerne og kappe bidrager med 65 % af den varmemængde, der flyder op til jordoverfladen. En del af denne varme går til smeltning af stenmasser (lava).

Den dybeste af dybhavsgravene og derved det dybeste sted i havet blev nået den 23. januar 1960 kl. 13.06 lokal tid af et specialbygget fartøj (kaldet en batyskaf) ved navn Trieste. Ombord var Don Walsh, USA (f. 1931) og Jacques Piccard, Schweiz (f. 1922).
Nedstignings- og opstigningshastigheder blev justeret ved hjælp af små jernkugler og benzin, som blev opbevaret i separate tanke.
Turen ned tog næsten 5 timer; turen op lidt over 3 timer.

Ingen har været der siden bortset fra en ubemandet japansk sonde.

Den dybeste del af graven hedder Challenger-dybet og er 10916 meter nede under havoverfladen. Trykket på bunden er omkring 1100 atmosfærer og der er bælgmørkt; men alligevel så man liv (fisk).
Læg mærke til, at hvis man stillede verdens højeste bjerg Mount Everest på bunden af graven, ville der være over 2 km frit vand over bjergets top.

Hvad hedder denne grav ?

Marianer-graven (Stillehavet)

Tonga-graven (Stillehavet)

Philippiner-graven (Stillehavet)

Cayman-graven (Det caraibiske Hav)

(21) Helsingør by ligger på breddegraden 56 grader nord. Teoretisk skulle man kunne se stjerner til og med: 90-56=34 grader sydlig deklination; også kaldet _ 34 grader deklination. Dette skyldes, at himlens ækvator danner en vinkel på 34 grader med horisonten på vore breddegrader.
Man har en tommelfingerregel som siger, at for hver 1000 km, man rejser sydpå, kan man se stjerner med 10 grader lavere deklination.
Rejser man f.eks. til Innsbruck, Østrig skulle det kunne lade sig gøre, at se stjerner til og med 44 grader sydlig deklination.

Vil man gerne se Alpha Centauri (Toliman), som er Solsystemets nærmeste stjerne, hvor langt skal man så rejse ?
Alpha Centauri har deklinationen: -61 deklination (altså 61 grader sydlig deklination).
Svar: Så skal man mindst rejse: (61-34)*1000/10 km=2700 km sydpå.
Så det skulle være muligt, at se den fra: 90-X=61 nordlig bredde; dvs. X=29 grader nordlig bredde.

Årstiden skal naturligvis også passe. Vi kan jo som bekendt kun se Sirius (Alpha Canis Majoris) herhjemme i de mørke vinteraftener.
Desuden er stjerner, der ses i horisonten lidt vanskelige at betragte på grund af lufturo og skyer.

Fra hvilken af følgende 4 rejsedestinationer skulle det være muligt, at se Alpha Centauri (ved midnat og i slutningen af april) ?

Fra de 3 andre destinationer er det slet ikke muligt.

Athen, Grækenland

Beirut, Libanon

Casablanca, Marokko

Las Palmas, De canariske Øer, Spanien

(22) Forestil dig, at du er i casinoet i Monte Carlo, Monaco.
Du har tænkt dig, at spille på et bestemt tal et bestemt antal gange i træk.

Rouletten har 37 numre: Nummer 0 og numrene 1-36.
Chancen for at vinde i et spil er 1/37.
Hvis man vinder, er udbetalingen 35 gange indsatsen plus indsatsen.

Du spiller nu på nr. 7 et bestemt antal gange i træk.
Hvor mange gange i træk skal du spille på nr. 7 før sandsynligheden for at vinde mindst en gang er over 50 % ?

Tip ! Start med sandsynligheden for IKKE at vinde i et spil. Fortsæt derfra.

(23) Tag 2 mønter ( 2 tikroner).
Vi kalder den side med portrættet af dronning Margrethe for krone.

Kast begge mønter (ét kast).

Hvad er sandsynligheden for at få krone mindst én gang ?

1/2 = 50,0%

2/3 = 66,7 %

3/4 = 75,0 %

13/16 = 81,3%

(24) Høje bjerge:

Skjoldvulkanen Mauna Kea, Hawaii, USA er det højeste bjerg på Jorden, hvis det måles fra bund til top. Det står på Stillehavets bund og rager 4205 meter op over havniveau, hvilket giver det en totalhøjde på omkring 10,2 km.

Mount Everest, Nepal-Tibet regnes for verdens højeste bjerg. Det er 8848 meter over havniveau.

Stratovulkanen Chimborazo, Ecuador er det bjerg, der befinder sig længst væk fra Jordens centrum. Dens top er ca. 2 km længere væk fra Jordens centrum end Mount Everest. Det skyldes, at Jorden er en smule fladtrykt (grundet rotationen). Den er lidt tykkere ved ækvator end ved polerne. Chimborazo står næsten på ækvator. Det har breddegraden: 1 grad sydlig bredde.

Mount McKinley, Alaska, USA regnes for det bjerg i verden, der har den største højde over det plateau, der omgiver det. Højden er 6194 meter (over havniveau).
Det hæver sig 5,5 km over det omgivende plateau. Mount Everest hæver sig til sammenligning 3,5 km over sit plateau.

Der er 14 bjerge på Jorden, som er over 8000 meter (over havniveau).
De regnes alle som fuldgyldige bjerge. Mange bjerge har tinder som er mindre end hovedtinden; disse mindre tinder regnes ikke som selvstændige bjerge.

Hvilken af disse 8 km bjerge var det første, der blev besteget ?

Det blev besteget lørdag den 3. juni 1950 af Maurice Herzog, Frankrig (f. 1919) og Louis Lachenal, Frankrig (1921-1955).
Bjerget regnes som et af verdens allerfarligste bjerge at bestige. Mange er omkommet under forsøget.

Mount Everest, Himalaya, Nepal-Tibet, 8848 meter

Annapurna I, Himalaya, Nepal, 8091 meter

Makalu I, Himalaya, Nepal-Tibet, 8462 meter

Dhaulagiri I, Himalaya, Nepal, 8167 meter

(25) Ækvator krydser på sin vej rundt om Jorden tre verdenshave: Atlanterhavet, Stillehavet og Det Indiske Ocean.
Endvidere passeres 13 selvstændige nationer.

Hvilken af følgende fire nationer passeres IKKE af ækvator ?

Peru

Somalia

Indonesien

Brasilien

Printvenlig version