Praktiske informationer

Et besøg på Montebelloobservatoriet starter altid i Studielokale 2, som ligger på vestsiden af Montebellokomplekset.

Indgangen er ved siden af Børnehuset Montebello.

Efter at gæsterne er checket ind og adgangsbiletten er betalt, gennemgår observatoren / foreviseren den aktuelle stjernehimmel og fortæller lidt om observatoriet og stjernekiggeri i al almindelighed.

Når denne del af besøget er ovre, bliver gæster i mindre hold guidet op i Montebellos 12 m høje tårn, på hvis top selve observatoriet er placeret.

Hvis vejret er til stjernekiggeri rettes teleskopet på det eller de objekter, som er annonceret i det aktuelle observationsprogram (se dette).

Det skal pointeres, at man her i landet blot oplever mellem 60 - 70 stjerneklare nætter årligt! I Chile ligger antallet på 300 stjerneklare nætter årligt! Det er her at ESO, Det Europæiske Sydobservatorium råder over nogle af verdens største teleskoper.

I tilfælde af genererende skydannelser vises den smukke lysstærke svenskekyst frem. Hvis dis / tåge hindrer dette, vil opholdet under selve kuplen være af kortere varighed. Observatoren / foreviseren vil i stedet returnere til Studielokalet hvor han / hun vil præsentere et par spændende stjerneprogrammer, som alle kan have meget glæde af.

Åbningstider

Der er kun adgang efter aftale, derfor skal der først reserveres tid.

Priser

Alle elever fra Helsingør Kommunes folkeskoler har gratis adgang til observatoriet, når de ledsages af lærer. Også børn fra Helsingør Kommunes daginstitutioner har gratis adgang, når de ledsages af leder. Ellers gælder følgende:

Prisliste
0 -18 år 10 kr.
Voksne 20 kr.

Firmaarrangementer arrangeres.

Reservation

Reservation modtages mandage mellem kl. 10:00 - 13:00 på tlf.: 49 20 06 53 eller på
e-mail.: kontakt@montebelloobservatoriet.dk

Foredrag

Folkeskoler, gymnasier, VUC - centre, foreninger, klubber, firmaer, spejdere og andre grupper tilbydes en række forskellige foredrag hvis bestillingen af foredraget modtages en passende tid i forvejen.

Printvenlig version
Valid CSS! Valid XHTML 1.0 Strict
Kuppel
Montebelloobservatoriet.dk
Tagkant
Hovedside
Observatoriet: beliggenhed, historie, kuppel, udstyr, billeder
Information: åbningstider, priser, reservation, foredrag, når man besøger observatoriet, arrangementer, observationsprogram, forevisningsgruppen
Himlen nu
NOVA: medlemskab, aktiviteter, billeder
Sponsorer
Kontakt
Links